Udvendig facadeisolering – en opgave for Maleren

Når facader trænger til en opfriskning, har malerfaget en masse muligheder for at skabe løsninger, der passer til kundens ønsker og behov. Her tænkes for eksempel på, at malerfaget kan skabe nogle smukke farveløsninger, som passer til enhver bygning, så den ser smuk ud i det miljø, den indgår i.

Men også overfladestrukturer har vi som fagfolk mulighed for at ændre. Vi har altså muligheden for at forstærke eller ændre på enhver bygnings udtryk. Det er almindeligt kendt for de fleste professionelle malere, men når det drejer sig om facadeisolering, er det ofte en opgave, som vi overlader til tømrer- eller murerfaget. 10.000 kr. spørgsmålet er så, om det kunne være en interessant og relevant opgave for malerfaget.

For der findes materialer til udvendig efterisolering, og dette arbejde kan udføres af malere. Hvis man skal forsøge at besvare det spørgsmål, er man samtidig nødt til at vurdere, om der er et reelt marked, og om det er en opgave, som det enkelte malerfirma ser sig i stand til at udføre. 

Potentielt marked
Der hersker næppe tvivl om, at der er et marked for udvendig facadeisolering, idet systemet er meget anvendeligt til bygninger af mineralske underlag.
Eksempelvis puds, betonsten, teglsten, kalksandsten osv., og hvor der er et dårligt indeklima eller, hvor der måtte være behov for efterisolering.

Ved at anvende et af isoleringssystemerne kan kunden opnå en endog ret væsentlig besparelse på varmeudgiften, idet der regnes med at ca. 75 procent af et enfamilieshus´ varmetab gennem ydermurene kan undgås ved korrekt isolering. Det skulle på årsbasis svare til mellem 800 og 1300 liter fyringsolie.
Alt i alt opnår kunden altså en god besparelse på varmeregningen samtidig med at facaden bliver smuk at se på. 

Opgaven stiller store krav
Hvorvidt udvendig facadeisolering er en opgave for det enkelte firma er naturligvis betinget af firmaets kapacitet, medarbejdernes efteruddannelse i at udføre netop denne type arbejde osv. Men det er meget væsentligt at notere sig, at denne type arbejde skal udføres endog meget omhyggeligt og selvfølgelig under hensyntagen til de aktuelle forhold vedrørende den facade, man skal behandle.
Derudover bør man naturligvis være opmærksom på, om der er eventuelle "fælder", såsom om facaden er bæredygtig for denne behandling, er facaden "tør", og kan arbejdet udføres uden risiko for vandindtrængning osv.
Desuden bør man selvfølgelig overveje, om man er villig til at påtage sig den forholdsvis store økonomiske risiko, der er forbundet med at udføre denne type arbejde. Det er selvsagt klart, at såfremt der opstår problemer, vil det indebære en ikke uvæsentlig økonomisk omkostning ved et eventuelt udbedringsarbejde. 

Isolering i praksis
Selve arbejdet udføres ved, at man på et bæredygtigt underlag først monterer en sokkelskinne af letmetal langs hele facaden. Derefter opsættes mineraluldsplader.Formatet på mineraluldspladerne er 80 x 62,5 cm og tykkelsen er 5 cm. Isoleringspladerne opklæbes i en klæbemørtel og monteres i forbandt. Klæbemørtlen påføres isoleringspladen efter vulstmetoden, hvilket vil sige, at der hele vejen rundt på isoleringspladen lægges en ca. 5 cm bred stribe og 3 håndstore klatter på midten af pladen.

Herefter opsættes pladen med let masserende bevægelser, da man herved opnår den optimale kontakt mellem klæber og væg. Isoleringen foretages selvsagt også i vinduesfalse m.m.

Når klæberen er fuldt ophærdet efter ca. 1-3 dage, afhængig af temperatur og luftfugtighed, dyvles pladerne fast. Typen, størrelsen og mængden af dyvlerne afpasses alt efter den enkelte opgave.
Herefter monteres hjørneforstærkningsprofiler. Indvendige hjørner ved vinduer og døre m.m. forstærkes med tilskåret armeringsvæv, og der opsættes tilskåret diagonalarmeringsvæv på hjørner omkring døre og vinduer for at undgå revnedannelser. Dette armeringsvæv opsættes i den samme klæber/spartelmasse, som anvendes til fastklæbning af isoleringspladerne. 

Puds med bred spartel
Når dette er udført, påfører man med en bred spartel armeringspuds på isoleringspladen i banebredde, og heri lægges armeringsvæv, som trykkes let ind i armeringsmassen. Armeringsvævet skal overlappe med 10 cm. Efterfølgende påføres "vådt i vådt" endnu en gang armeringsmasse/puds.
Den samlede lagtykkelse skal herefter være ca. 5-8 mm. alt efter, hvilket produkt der anvendes. Hvis der er risiko for, at facaden udsættes for en meget hårdhændet behandling, cykler der smides op ad facaden osv., kan man foruden armeringsvævet opsætte panservæv, som opsættes før montering af forstærkningsprofiler og armeringsvæv.

Inden man påfører det endelige pudslag, skal armeringslaget være helt afhærdet og udtørret, hvilket erfaringsmæssigt tager ca. 4 dage for afhærdningen, mens udtørringen naturligvis er afhængig af vejrliget. Den afsluttende strukturpuds kan vælges i kornstørrelserne 1, 1½, 2 eller 2,5 mm. I Danmark anvendes fortrinsvis 1-1,5 mm.

Desuden kan der vælges mellem forskellige typer strukturpuds såsom silikatpuds, mineralpuds, silikoneharzpuds osv. med forskellige egenskaber præcis som de forskellige malinger af samme type.
Den valgte strukturpuds trækkes på hele fladen og afrettes, filses eller modelleres alt efter ønske og fantasi.

Slutteligt kan man, hvis det ønskes, overfladebehandle facaden med et maleprodukt svarende til den pudstype, man har valgt, for eksempel silikat eller silikoneharz.
Har man fået blod på tanden og mener, at dette arbejde kunne være interessant, er der her helt klart en mulighed for at skabe en nicheproduktion for malerfaget.
Kilde: Rockidan