Artikel om re- eller efter-imprægnering af træværk

Træværk er en essentiel del af mange bygningers konstruktion, og det er derfor vigtigt at sikre det mod potentielle skader forårsaget af råd, svamp og insekter. Som tidligere beskrevet i Danske Malermestre, findes der forskellige imprægneringsmetoder til nyt træværk. Men det er også muligt at efterbehandle opsat træværk med kemisk imprægnering, hvilket er særligt relevant for ældre trækonstruktioner, der er i risiko for at blive angrebet af biologisk nedbrydning.

Denne kemiske sikring fungerer som en beskyttelse af både nye og ældre trækonstruktioner, som f.eks. spær, fod- og tagremme, udragende bjælkeender, bindingsværk, samt døre og vinduer. Det er en metode, der effektivt forebygger angreb fra både råd, svamp og insekter, og som kan forlænge levetiden af træværket betydeligt.

Imprægneringsmetoder til efter- eller re-imprægnering

Der findes flere metoder til re- eller efter-imprægnering af opsat træværk, og valget af metode afhænger af træets størrelse, tilstand og den specifikke opgave. De mest anvendte metoder inkluderer:

1. Borehulsvanding

Borehulsvanding er en effektiv metode, når det drejer sig om store trædimensioner, som f.eks. bjælker. Metoden går ud på, at der bores huller i træet, hvorefter imprægneringsvæsken hældes i hullerne ved hjælp af en tragt. Denne metode anvendes primært til at imprægnere træværk fra toppen og ned, hvor væsken kan trænge ind i træet og beskytte mod biologisk nedbrydning.

2. Trykinjektion

Trykinjektion er en alsidig metode, der kan anvendes til både små og store trædimensioner. Ved denne metode indsættes specielle ventiler i forborede huller i træet, hvorefter imprægneringsvæsken sprøjtes ind under tryk. Denne proces gentages ofte flere gange, som regel med 12-24 timers mellemrum, for at sikre, at væsken trænger ordentligt ind i træet og skaber en effektiv beskyttelse mod angreb af råd og insekter.

3. Deponering af borsyrestænger

Denne metode anvendes ved at bore huller i træværket, hvorefter faste stænger med borsyre deponeres i træet. Hullerne lukkes derefter med en plastprop. Borsyreindholdet i stængerne opløses gradvist, når træets fugtighed overskrider det såkaldte "fibermætningspunkt". Når stængerne er opløst, kan de nemt udskiftes med nye. Denne metode er en effektiv og langvarig løsning til beskyttelse mod råd og svamp.

Ventiler til efter-imprægnering

For at kunne gennemføre effektiv trykinjektion er det nødvendigt at anvende plastventiler, som indsættes i træet. Ventilerne fås i forskellige størrelser og er designet til at kunne anvendes i forskellige typer konstruktioner. Eksempler på ventilstørrelser inkluderer:

Ø 6,5 x 15 mm: Anvendes til spinkle konstruktioner såsom døre, facadepartier og vinduesrammer.
Ø 9,5 x 35 mm: Anvendes til fod- og tagremme samt vindueskarme.
Ø 12 x 48 mm: Anvendes til bjælker op til 8" * 8".

Ventilerne er udstyret med en sikkerhedskugle, som forhindrer, at imprægneringsvæsken løber tilbage i ventilen, hvilket sikrer en effektiv behandling af træet. Ventilerne placeres med et mellemrum på ca. 10–15 cm, afhængigt af konstruktionens art og størrelsen på træet.

Imprægneringsvæsker

Når det kommer til valget af imprægneringsvæske, er der flere produkter på markedet, som er velegnede til re- eller efter-imprægnering af træværk. Eksempler på sådanne væsker inkluderer:

Boracol 20
Gori 11
Gori 22 (farveløs og grøn kobber)
Gori 22/7

Det er vigtigt at bemærke, at når terpentinfortyndbare væsker anvendes, bør træets fugtighed ikke overstige ca. 28 procent, da dette kan påvirke effektiviteten af imprægneringen.

Afslutning

Efter- og re-imprægnering af træværk er en vigtig proces for at beskytte bygningens konstruktion mod biologisk nedbrydning. Ved at vælge den rette imprægneringsmetode og anvende de korrekte væsker og ventiler kan man forlænge træværkets levetid og sikre, at det forbliver stærkt og funktionelt i mange år fremover. Det er derfor afgørende at vælge en metode, der passer til den specifikke opgave og trætype for at opnå bedst mulige resultater.