Respekt for fugerne! – Del 2

Både når det gælder nybyggeri og renovering, er flot fugearbejde afgørende for oplevelsen af et veludført malearbejde.
Ikke desto mindre oplever vi sommetider, at der ved 1-års gennemgangen fremkommer synlige revner. Men vælges den rette fugemasse, kan man komme rigtig langt. I forlængelse af artiklen, ”Respekt for fugerne! – Del 1”, kan du her læse hvilken type af fugemasse du bør vælge for at undgå at ”prikken over i’et” slår revner.
Når man ser på udbuddet af fugemasser, kan det godt virke som en jungle. Men hvis man skal simplificere det lidt,
så kan man inddele fugemasserne på denne måde:
• Acryl-fugemasse/Malerfinish: Disse har været malerens problemløser igennem mange år. De udfylder revner og sprækker, og de er lette at påføre. De svinder i takt med at de tørrer og har begrænset elasticitet, og derfor egner de sig bedst til malerfuger, hvor der ikke forventes at være nævneværdig bevægelse. Billige fugemasser har typisk større svind, bliver mindre elastiske og har en dårligere miljøprofil.
• Silikone-fugemasse: Bruges ofte i vådrum eller udvendigt. Fugerne kan ikke overmales og bliver derfor ikke anvendt af malerfaget. De har stor elasticitet, bestandighed og fås i et utal af farver.
• MS/Hybrid-fugemasse: Disse fuger er i dag den mest anvendte type af fugemasse til bevægelsesfuger. Findes nu også i en speciel interiørudgave, som er optimeret i forhold til indendørs brug, idet den giver optimalt indeklima, samt holder farven bedre – både på ubehandlede og overmalede fuger.
• Special-fugemasser: Herudover findes en lang række fuger, som ikke vil blive beskrevet nærmere her. Visse forbliver plastiske, visse har specielle brandegenskaber eller tilpasset specielle formål.

SPECIELT VED NYBYGGERI
I løbet af det første år efter at et hus er bygget ”sætter det sig”. Der bliver sat varme på huset, og det går igennem en årscyklus med udtørring om vinteren og opfugtning hen over sommerhalvåret. I den periode ser man ofte, at byggematerialerne svinder, og at de typisk anvendte acrylfuger ikke er elastiske nok til at optage de bevægelser der kommer.
Resultatet er revner og sprækker – typisk i hjørnerne og mellem loft og væg. Ved et byggeris 1-års gennemgang, er
det derfor ikke unormalt, at der vil være behov for at udbedre disse. Efter det første år har bygningen nået en ligevægt, og bevægelserne vil herefter være mindre.
Ved at skifte acrylfugen ud med en interiør-hybridfuge, vil man kunne fjerne eller minimere disse revner, idet hybridfugen ikke svinder under hærdning og kan optage betydelig mere bevægelse, inden den revner.

SÅDAN FUGES BEDST MULIGT
Hvordan skal man så undgå, at man skal tilbage og efterfuge indendørs revner i byggeriet?
Hvis man skal lave deciderede bevægelsesfuger i byggeriet, skal fugen dimensioneres korrekt, og fugen skal have en bredde som kan optage de bevægelser der måtte komme. Bredden af en sådan fuge vil mindst være 6 mm, opbygget
med bæredygtige fugeflader og ilagt en fugebund som bagstop, så fugemassen ikke hæfter i bunden. Dette udføres ofte
af fugeentreprenøren eller tømreren.
Maleren kommer senere ind i byggeriet, og arbejder ofte med små revner og sprækker, hvor man ikke kan lave en
optimal fugeløsning. Men man kan dog alligevel med små kneb undgå, at man skal tilbage og gøre sit fugearbejde om.
Ved fugning af alle hjørnefuger, fuger mellem loft og væg, samt overgange mellem forskellige byggematerialer med en elastisk Interiør MS/Hybridfuge, så har man sikret sig bedst muligt mod revnedannelse. Praktiske erfaringer bl.a. fra
typehusfirmaer har vist, at revnerne ved 1-års gennemgangen stort set er væk. Til andre fuger, hvor man ikke forventer bevægelser, f.eks. fuger mellem fodpaneler og væg, kan man stadig anvende Malerfinish/Acrylfugemasse.