Respekt for fugerne! - Del 1.
Kunderne stiller høje krav til den færdige finish. Og et af de steder, der trækker helhedsindtrykket ned, er, hvis fugerne behandlet ordenligt. Over to artikler gennemgår vi fugerne og deres funktion.
Når malerarbejdets helhedsindtryk vurderes, er det prikken over i’et, når alle samlinger og overgange er fugede og ikke fremstår synlige. Dette gælder både ved nybyggeri og renoveringsopgaver.
Men selvom en opgave fremstår veludført, når den afleveres, opleves det ind imellem, at der ved 1-års gennemgangen fremkommer synlige revner. Vælges den rette fugemasse, kan man komme rigtig langt. Byggeriet har ændret sig meget over tid, og derfor er der også et konstant behov for at vores byggematerialer og arbejdsmetoder følger med.
Byggeriet i dag har et minimalistisk udtryk og hamperebet og skyggelisten er i dag erstattet af knivskarpe overgange
mellem loft og væg, og det store lysindfald fra vinduespartierne stiller meget store krav til finish.
Små murstenshuse med listelofter er blevet erstattet af store betonbygninger med aluminiumsfacader. Bevægelserne i byggematerialerne bliver derfor koncentreret fra mange små bevægelser til få men store bevægelser.
Bygninger bygges i dag i et højt tempo, og byggematerialerne indstiller først deres ligevægt efter huset er taget i brug,
og der er sat varme på. Derfor vil der i løbet af det første år ske en akklimatisering, og det er ikke unormalt, at der opstår revner i denne proces.
HVORFOR ER FUGER NØDVENDIGE
Når man bygger huse, så er det jo ikke bare det æstetiske aspekt der er vigtigt. Bygningerne skal have en udvendig klimaskærm som sikrer, at der ikke trænger vand ind og ødelægger den bagvedliggende konstruktion. Indvendigt er bygningerne fugtmæssigt sikret af den indbyggede dampspærre og derfor vil fugerne mere være af æstetisk karakter.
Men idet byggematerialer ændrer størrelse og form, når temperatur og luftfugtighed ændrer sig, vil mellemrummet
mellem bygningsdele blive større eller mindre. Udendørs kan denne fuge let ændre sig 3-4 mm, og indendørs vil dette
være lidt mindre. Hårde byggematerialer, som spartel-, mørtelfuger og for den sags skyld maling, har ikke den nødvendige fleksibilitet og vil revne. Derfor er der behov for en elastisk fuge, som kan virke som elastik mellem de forskellige bygningsdele. Kun herved kan man sikre tætheden og bevare det ønskede, æstetiske resultat.
RESPEKT FOR FUGERNE
Når man som maler møder en fuge, så er det vigtigt at forstå, at fugen er monteret for at kunne optage de bevægelser der kommer. Fugen skal altså bevæge sig som en elastik. Maler man en fuge over, skal malingen jo gerne være tilsvarende elastisk, ellers vil malingen slå revner. Maler man hvid maling på hvid fuge er problemet ikke så stort, men hvis man maler hvid maling på brune fuger, vil der være en risiko for, at malingen revner, så den brune fuge bliver synlig.
Hvis man fuldspartler vægge hen over dilatationsfuger eller over den elastiske hjørnefuge, så vil der være en stor
sandsynlighed for at spartelmassen revner. En spartelmasse er ikke designet til at kunne optage disse bevægelser.