Ny og forbedret tapeprøve til træ.
Alle kender til at tage en test af den færdigbehandlede overflade - den såkaldte tapeprøve. Den simple tapeprøve er udviklet for år tilbage. Nu kommer der en helt ny test, udviklet til maling på træunderlag; dobbelt så effektiv som den hidtil kendte metode.
Fire tapeprøver, vedhæftningsprøver med forskellige snit i malingen. Øverst er det vist, hvordan tapen skal trækkes af.
Tapeprøven benyttes som en enkel kontrolmetode til at vurdere malings vedhæftning til underlaget.
Man kunne forledes til at tro, at det var ukompliceret at foretage prøven: sæt et stykke tape på malingen, og træk i det. Til slut ser
man, om malingen sidder på tapen eller på underlaget... Sådan er det også – i princippet.
I praksis er det noget ganske andet. Én ting er der dog enighed om: den tape man bruger skal være 25 mm bred.
Metoden, som beskrevet ovenfor, kan raffineres ved at forsyne overfladen med et snit ind gennem malingen. Snittet benyttes ved maling på træ, og det skal gå på tværs af træets fiberretning. Tapen sættes på tværs af snittet, altså på langs af fibrene, og når tapen trækkes af, sker det vinkelret på overfladen.
KRYDSSNITTEST
Tapetesten - med eller uden snit – er ikke beskrevet som en officiel standard, hverken nationalt eller internationalt. Det er derimod krydssnittesten – næste trin i udviklingen. ASTM D 3359 beskriver to forskellige udformninger: A) ”X-cut”
(krydssnit) og B) ”Cross-cut” (gittersnit).
Metode B omtaler vi lidt senere. Krydssnittet er to snit som krydser hinanden i en vinkel på
30-45°. Krydssnittet kan bruges til maling på træ og stål. Den lille det gælder også tapen. Men når tapen trækkes af, sker det ikke som før vinkelret på overfladen, men under en vinkel på 180°, altså det som kaldes ”peeling” – tapen trækkes tilbage langs sig selv.
Og nu står nyhederne i kø; den europæiske standardiseringsgruppe CEN/TC 139/ er i færd med at udvikle en tapetest – med to parallelle kryds, 10 mm forskudt for hinanden. Dette dobbelte kryds er udviklet specielt til overfladebehandlinger på træ og fortrinsvis til måling af våd vedhæftning
Det gør den anden nyhed i samme metodebeskrivelse også – en enkel fremgangsmåde til at tjekke, hvorledes klæberen på tapen hæfter til den aktuelle malings overflade. Fremgangsmåden er for så vidt enkel: man hænger et lod i tapen – først 400 g, så 600 g; tapen skal blive hængende ved den første belastning, men trækkes af ved den næste.
Sådan måler man tapes vedhæftning til en aktuel overflade (fra arbejdsudkast CEN/TC 139/WG2 N839). Det er ikke en bjælde, men et lod der hænger i snoren.
TEST MED FLERE SNIT
Gittersnittet skal også omtales. Det er allerede nævnt som metode B i ASTM D 3359, men den internationale standardiseringsorganisation
ISO har også sin udgave af metoden, nemlig i ISO 2409.
Beskrivelserne minder meget om hinanden, men ifølge ISO-metoden skal tapen ikke trækkes af i en vinkel på 180°, men i en vinkel på 120° i stedet.
Til de forskellige metodebeskrivelser hører der vurderingsskalaer illustreret med typiske aftræks-resultater. Skalaerne går alle fra 0 til
5, og her er 0 det ypperste for de fleste metoders vedkommende – dog ikke for ASTM D 3359 som vender skalaen på hovedet. Det gælder
både krydssnittet og gittersnit jf. ASTM, men ikke gittersnit jf. ISO 2409 – let er det ikke.
Det er på den ene side vanskeligt at forestille sig en sådan ændring i praksis, for en tapeprøve er jo ikke raketvidenskab, men en
primitiv prøve. På den anden side er den et værktøj som benyttes til at godkende – eller kassere – store maleentrepriser med betydelige økonomiske konsekvenser.
Derfor er det så vigtigt, at der er enighed om, hvordan prøven skal tages.