Lukning mellem forskellige bygningsdele.

Er det en malerfuge eller bygningsfuge? Problemstilling ! Indimellem hersker der – blandt vores medlemmer og udbydere af malearbejde – tvivl om, hvor store revner/mellemrum vi som malere skal udfylde med fugemasse eller et andet egnet materiale. I det følgende vil forskellen på en malerfuge og en typisk bygningsfuge blive præciseret.

Skrevet af: Allan Brohus

Forklaring

Oftere og oftere bliver konsulentstaben i Danske Malermestres tekniske afdeling spurgt om, hvor store og brede de fuger, vi skal fylde med maleracrylfugemasse, må være.

Det har vist sig, at der i alt for mange tilfælde er meget store revner/mellemrum mellem for eksempel samlinger i loftselementer af beton, samlinger mellem lofter/vægge og selvfølgelig samlinger mellem vægge/træværk af forskellige typer.

Desværre er det ligeledes stort set blevet en almindelig forventning eller norm blandt arkitekter, andre byggerådgivere og bygherrer, at malerne skal udfylde alle forskellige typer af revner/mellemrum med acrylfugemasse.

Det gør sig – som nævnt – gældende mellem alle mulige forskellige typer af underlag; og hvad der er endnu mere væsentligt er, at der hersker en udbredt forventning om, at det er ligegyldigt, hvor brede og dybe disse revner må være, de skal ”bare” udfyldes af malerentreprenøren med acrylfugemasse.

Fagligt tekniske overvejelser

Begrebet ”en fuge” kan defineres ved, at det er et mellemrum af varierende størrelse og bredde mellem forskellige byggekomponenter, som for eksempel mellemrummet mellem facadedøre og udvendigt murværk, samlinger af loftselementer af beton eller mellemrummet mellem indvendigt træværk og vægge.

Nogle af disse fuger er kraftoverførende, og som oftest udfyldes disse fuger af murerentreprenøren, andre fuger er ikke kraftoverførende men ”optager” i stedet de bevægelser, der uvægerligt opstår i bygninger opført af forskellige byggematerialer.

En stor del af denne type fuger kan vi som malere i princippet godt udfylde, det skal dog bemærkes, at det absolut intet har at gøre med den type af fuger, vi normalt skal udfylde med ”maler”- acrylfugemasse.

Til udfyldelsen af disse fuger, der er beregnet til at optage bevægelserne i de forskellige bygningsdele, er der nogle væsentlige forhold, der skal vurderes, inden man som malerentreprenør begynder med arbejdet. For det første skal der selvfølgelig vælges den rigtige type af fugemasse til den aktuelle opgave. Skal der anvendes fugebånd, skal dette dimensioneres korrekt, dimensionering af fugen skal også afpasses, idet både dybden og bredden på fugen er afgørende for den maksimale procentmæssige bevægelse, fugemassen kan optage.

Denne type opgave kan sagtens varetages af malerfaget, det er dog selvsagt klart, at man skal sætte sig godt ind i den konkrete opgave og ikke mindst søge relevante fyldestgørende oplysninger.

Til gengæld er vi malere jo allerede eksperter i at udfylde fuger, der skal udføres med en ”maler” acrylfugemasse. Denne type fuger er typisk revner, sprækker og åbninger mellem forskellige typer af underlag, og de udføres normalt ved, at produktet påføres med en fugepistol, hvorefter der efterglittes.

Denne type fuge bør under ingen omstændigheder overstige en bredde på maksimalt 2 mm, da fugeproduktet svinder forholdsvist meget – ca.12-15 %. Desuden kan denne type fugemasse kun ”følge” mindre bevægelser på op til 5-8 % af fugebredden, hvorfor der selvsagt ikke skal opstå særlig meget bevægelse mellem kontaktpladerne, inden der opstår revnedannelser.

Alt i alt er formålet med at udfylde mindre revner og mellemrum med acrylfugemasse primært af æstetiske årsager, og skal der udføres fugning mellem flader, hvor der må formodes større bevægelser end ovennævnte, bør de altid udføres med et mere egnet fugeprodukt end ”maler”-fugemassen.

Anbefaling

Det er Danske Malermestre overbevisning, at de såkaldte bygningsfuger ganske udmærket kan udføres af malerfaget, dog er det yderst vigtigt, at der indhentes relevante oplysninger om fugeprodukter, dimensionering, praktisk udførelse m.m., inden arbejdet påbegyndes.

Desuden skal vi opfordre medlemmerne til at være yderst opmærksomme på de forskellige udbudsmaterialer, idet vi desværre ofte har set eksempler på, at der fejlagtigt er beskrevet en ”malerfuge”, som i stedet burde have været en bygningsfuge. Ligeledes skal der opfordres til, at udbydere af malearbejde gøres bekendt med, at en ”malerfuge” maksimalt er 2 mm bred. Skal der udføres andet, bør der anvendes og honoreres for, at arbejdet udføres med et egnet materiale med heraf følgende ekstra arbejde.

Endelig skal det bemærkes, at når man som udbyder beskriver malerarbejde i Malerfagets Behandlingsanvisninger (MBA), kan der nu tilvælges ”Lukning mellem forskellige bygningsdele” med en maksimal bredde på 2 mm. Lukningen udføres med overmalbar fugemasse og udføres udelukkende af æstetiske grunde og må ikke forveksles med nogen som helst form for bygningsfuge, der er udført med henblik på at undgå revnedannelser.



Kilde: FSO - Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd