Linoliemaling og tiden.
Den økologiske trend har udvirket en stigende efterspørgsel på behandlinger med linoliemalinger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på forhold såsom længere tørretider og længere tid imellem overmalinger. Derfor anbefaler Danske Malermestre, at man tager de nødvendige forbehold i sit tilbudsmateriale når der skal behandles med linoliemaling.
Problem
Anvendelse af linoliemaling i moderne byggeri, herunder længden af tørretider.
Forklaring
Indenfor de fleste håndværk hænder det, at det bliver in at søge tilbage til tidligere tiders teknikker og materialer Det gælder også indenfor vores eget fag. Igennem de senere år har den økologiske trend udvirket en fornyet efterspørgsel på behandlinger med linoliemalinger. Flere og flere af vores medlemmer af vore medlemmer bliver mødt med behandlingsanvisninger, som beskriver især vindues- og træværks behandlinger på såvel ind som udvendigt træværk med disse produkter. Det er i sig selv en faglig spændende udvikling. Men det forudsætter, at vore kunder kender betingelserne.
Det er nu omkring 40 år siden, at linoliemalingen efterhånden blev helt erstattet af alkydprodukterne. Alkydprodukterne havde så mange åbenlyse fordele, og linoliemalingen blev derfor hurtigt glemt. Herfra kender de fleste den videre udvikling af maling og behandlingsnormer til de produkttyper, vi kender i dag. I den mellemliggende periode er vi kun få gange stødt på ønsker om linoliemalingsbehandlinger. Det har i givet fald som regel været i forbindelse med bevaringsværdige projekter eller maling af kirker for nationalmuseet.
Fagligetekniske overvejelser
Én ting er restaureringopgaver med veltilrettelagte tidsplaner og fornøden indsigt i materialernes fysiske egenskaber. En anden ting er den måde, mange moderne byggepladser ledes og drives på. Her er det straks sværere at skabe de fornødne forudsætninger for et vellykket resultat med disse alternative produkter. I forbindelse med linoliemaling er det foreksempel afgørende, at man er opmærksom på tørretider og overmalingsintervaller. Ikke sjældent er der måske forsinkelser fra andre entreprenører - forsinkelser som malerentreprenøren bliver bedt om at indhente.
De typiske beskrevne tørretider for linoliemaling er for
Indvendigt arbejde 1-2 døgn
Udvendigt arbejde 1-3 døgn,
Når der er tale om producenternes anbefalinger. I den forbindelse er det normalt at tørretider regnes ved 200 C samt en relativ luftfugtighed på 60%. Ved lavere temperaturer eller højere luftfugtighed forlænges tørretiden.
De linolieprodukter, som vi anvender i dag, er typisk kodet (MAL) 00-1 eller 0-1. Der er altså tale om meget lave værdier, som ikke hindre professionelt forsvarlig brug af sådanne produkter. Men da en typisk træværksbehandling består af 3 gange behandling, og overmalingsintervallet i henhold til leverandøreranvisninger typisk er 1-2 døgn, skal der ikke ret megen hovedregning til at se, at nu skal malerne have tid til at udføre disse behandlinger – vel at mærke uden tilstedeværelse af andre entreprenører. Typisk vil en linoliemalet overflade være støvtør på omkring 1 døgn. Det gælder vel at mærke kun, hvis de ovenfor nævnte krav til temperatur og luftfugtighed overholdes – ellers vil ”støvtørringsperioden” også blive længere. Nogle vil måske hævde, at man blot kan tilsætte forskellige acceleratorer i form af sikkativer, opløsningsmidler og andre metalforbindelser. Men det vil bare betyde, at MAL – koden stiger, og så er man pludselig i konflikt med sikkerhedsreglerne. Vi -”Danske Malermestre” - vil ikke undlade at citere fra en tidligere udgave af ”Malerbogen” : ”Alkydoliemalingen og i særdeleshed linoliens største ulempe var – og er fortsat - risikoen for et stribet udseende, kraftig kvældning med vand og dårlig vandbestandigked.”
Anbefalinger
Vi anbefaler helt klart, at man tager de nødvendige forbehold i sit tilbudsmateriale, når man præsenteres for et krav om, at der til et givent stykke malerarbejde anvendes linoliemaling. Maleren må indrømmes den nødvendige tid til at udføre malearbejdet, og han må sikres de rigtige fysiske rammer. I modsat fald er det ikke sikkert, at udfaldet bliver tilfredsstillende