Gips, fugt og misfarvning

Gipsplader, der har været udsat for fugt, eller som indeholder mere genbrugspap end godt er, kan fremstå blakket eller gulskjoldet efter endt overfladebehandling. Dette og beslægtede problemer tages op i det følgende.

Skrevet af: MBA-sekretariatet

Gips, fugt og misfarvning

Dette er en ældre artikel, skrevet i 2000. Der stødes stadig ind imellem ind i de beskrevne problemer og derfor har vi valgt at lade artiklen blive i MBA.

Det er ikke nogen god idé at henstille gipsplader i regnvejr, inden de skal males. Hvor selvfølgeligt det end kan lyde, er dét, hvad vi har oplevet i en række sager, hvor vi er blevet bedt om at vurdere, hvorfor gipspladerne står blakket eller ligefrem gulskjolder efter endt malebehandling.

Der er flere årsager til, at malearbejde på gipsplader kan komme til at se mindre godt ud, end det burde, når overfladebehandlingen har bestået af spartling, strimling, spartling, grunding og en eller to strygninger. For det første indeholder gipspladerne en vis mængde genbrugspapir. Genbrugspapir indeholder tryksværte, der er vandopløselig. Godt nok oplyser leverandørerne, at pappet er bleget, inden det bruges, men enten er blegningen ikke tilstrækkelig, eller også anvendes der mere pap, end der burde. For det andet kan gipspladerne have været udsat for fugt under transport eller ved henstilling inden montering. 

Leverandørerne henviser sædvanligvis til MBK-anvisninger og opgiver ingen foranstaltninger imod disse fænomener. Vi kan altså opleve problemer, selv om vi følger behandlingsanvisningerne nok så samvittighedsfuldt.
Kun behandlinger med spærrende produkter vil kunne løse problemerne. 

Perforerede plader

Den akustikregulerende dug på perforerede gipslofter kan hverken tåle opfugtning eller sprøjtestøv.

Således har vi oplevet en skade, hvor et medlem blev afkrævet et helt nyt loft, efter at den akustiske dæmpning helt var forsvundet efter endt malebehandling. Dugen er forsynet med et lag, der kan vibrere, og denne evne forsvinder med malebehandlingen. Problemet er forholdsvis nyt, for så vidt som akustikregulerende plader tidligere var forsynet med mineraluld, som gerne lod sig sprøjte, og hvor den støjregulerende effekt kun blev en ubetydelighed mindre.
Det er ikke lykkedes for os at finde frem til præcis hvornår, man gik over fra at bruge mineraluld til den moderne akustikdug.


Samlinger
Endnu udestår den endelige forklaring på, at gipspladesamlinger ved snævre behandlinger uden beklædning fremstår anderledes end de øvrige falder. Et bud kunne være, at samlingerne under malebehandlingen udsættes for særligt store fugtpåvirkninger således, at den lim, som overfladepappet er limet på med, bliver opløst. Denne proces kan give anledning til misfarvninger eller rettere nuanceforskelle.
Hvorvidt vore leverandører af gipsplader kan følge os heri, er usikkert. Dog er det den forklaring, som flere lak- og farveleverandører og den største leverandør af spartelmasse, hælder mest til.