De mystiske blærer

Hvorfor sker det? 
Det ved vi faktisk ikke, men et problem er det i hvert fald. Udvendigt træværk der blot trænger til en opfriskning og fremstår sådan nogenlunde intakt, behandles præcis efter forskrifterne uden nogen form for indikation af problemer. Efter ganske kort tid fremkommer den ene store blære efter den anden på træværket.
Der er intet mønster i det – det kan være på alle sider af verdenshjørnerne, det kan være på vinduer, gadedøre, porte m.m. Intet træværk går ram forbi, når problemet viser sig.

Mange gisninger
Danske Malermestre får jævnligt sager ind uden dog egentlig at kunne hjælpe udover at fortælle bygherren eller dennes rådgivere, at fænomenet er velkendt, men at vi i faget ikke har noget egentligt bud på, hvad miseren kan skyldes.
Se, det i sig selv er jo ret utilfredsstillende, men vi må desværre p.t. erkende, at sådan ligger landet. Der har gennem årene verseret mange gisninger om, hvad årsagen kan være, men da gisninger altså kun er gisninger, må intet af denne artikels indhold lægges til grund for egentlige forklaringer.
Mange har gennem årene troet, at problemet har noget med knaster at gøre, men som fotoet her viser, er der overhovedet ikke hverken tale om knaster, harpiksholdig eller fedt træunderlag.
Træet fremstår helt rent og friskt under blærerne – i dette tilfælde på en ejendom på Strandvejen i Hellerup. Og der er overhovedet intet, der kan lede tankerne hen på den mulige årsag.
En anden teori er, at når træværket opvarmes kraftigt af solen, opstår der en form for gasarter under de mange ofte forskellige typer malingslag, hvilket kan være tænkeligt.

Vanddampe presser på
Den sidste mulige årsag kan være, at der med det sidste lag maling opnås en for diffusionstæt malinglagstykkelse, som under kraftig varme tvinger vanddampene til at presse sig så kraftigt på, at der opstår vedhæftningssvigt mellem træet og det første lag maling. Litoponeproblematikken er også værd at skænke en tanke, men det er ikke den form for vedhæftningssvigt, vi ellers ser ved litoponeholdige malinger.
Én ting kan imidlertid slås fast med sikkerhed: Solens kraftige varme er medårsag til problemet. Miseren ses altid mest voldsom på mørke overflader, og hvor solen virkelig kan få fat.
Slutteligt bør nævnes, at fænomenet hverken kan tilskrives utilstrækkelig eller fejlagtig malerbehandling, da vi også på totalt afrenset gammelt træværk er stødt på miseren, ligesom problemet kan spores flere årtier tilbage.
Danske Malermestres faglig tekniske afdeling vil i samarbejde med Maleteknisk Rådgivning forsøge at indhente oplysninger i andre lande, i et forsøg på at afdække problemet.