Bløde buler på gipsvægge

Endelig syn for sagen, når det gælder bløde buler på gips, loft og vægge i forbindelse med montering.

Skrevet af: Lillian Bech og Allan Brohus


Vi har altid været klar over det, men har aldrig kunnet påvise det fotografisk. Men nu i et splitsekund lykkedes det at få fænomenet fotograferet.
I 2007 fik Danske Malermestre udført en undersøgelse af Malerteknisk Rådgivning ApS i Tåstrup, hvor Lisbeth Jensen i rapporten via nogle tegninger forklarer fænomenet, godt nok i noget overdreven forstand for forståelighedens skyld.

undefined

undefined



I denne sag er det vigtigt for Danske Malermestre at gøre opmærksom på, at der her er tale om pænt og fagmæssigt korrekt udført tømrerarbejde. Danske Malermestre blev bedt om assistance i sagen omkring hjørnebånd og synlige samlinger i forgrundet filt, og som vi startede med at skrive, stod vi pludselig over for dette fænomen, hvor vi straks tilkaldte byggeledelsen, men inden de nåede at komme (inden for 10 min.) kunne det ikke visuelt konstateres mere. Derfor er der i virkeligheden tale om et splitsekund.
Enhver der har spartlet på gips kan på billedet se, at det ikke kan lade sig gøre at spartle disse bløde buler væk, ej heller ved fuldspartling, men som vi skriver, så slører vi dem rent visuelt:

Derfor, som der står i de neutrale beskrivelses værktøjer, der findes på markedet, følger specifikationerne til underlaget det færdige resultat.
Men husk, at når jævn indgår i udfaldet, må der ikke være noget at komme efter. Udfaldet skal være jævnt, hvilket jo vil sige, at flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans samt glatte at føle på. Porer, huller, revner og samlinger er udfyldte og lukkede.
Overfladens oprindelige struktur er skjult. Planhed bestemmes af specifikationerne til underlaget.
Netop på grund af underlagets specifikationer bør man, som der står i gipspjecen ”Hvor går grænsen” 4. udgave 2009, beskrive, hvorledes montagen og omfanget af spartling skal udføres i henhold til kvalitetsniveauerne Q1-Q4. Men selv i forbindelse med det højeste kvalitetsarbejde - Q4 - vil man stadig ikke kunne udelukke skyggevirkninger ved specielle lysforhold.

Så selv om både tømrer og maler udfører det bedste håndværk inden for montage, spartel- og malerarbejde, bør man altid informere kunderne om, at byggeri er håndens arbejde, og at der derfor ikke kan opnås den samme præcision som ved produkter, der fremstilles maskinelt på fabrikker.

Gipsplader er et ganske udmærket produkt at bruge til både lofter og vægge, men det efterhånden meget kendte problem med bløde buler står – trods omfattende analyser og forsøg – altså ikke til at fjerne totalt. Og derfor bør der slås et slag for, at alle parter i et byggeri – i særdeleshed den projekterende og byggelederne og selvfølgelig også os som udførende – gør bygherre opmærksom på dette problem.

Alt i alt bør alle parter i forbindelse med anvendelse af gipsplader blive meget bedre sælgere og håndværkere og derfor kun sælge byggeri med 2 lag gipsplader, monteret i henhold til gipspjecen, og altid sælge fuldspartling. Kun derved minimerer vi antallet af utilfredse bygherrer.

undefined